Velkommen til dselect's hovedpakkeliste.
Du vil blive præsenteret for en liste med installerede pakker og pakker, der
er tilgængelige for installation. Du kan bevæge dig rundt i listen med
piletasterne, markere pakker for installation (med '+') eller afinstallation
(med '-'). Pakkerne kan enten markeres enkeltvist eller i grupper. Fra starten
vil du bemærke, at linjen 'Alle pakker' er valgt. '+', '-' osv. vil berøre
alle pakkerne, der beskrives af den markerede linje.
Nogle af dine valg vil give konflikter og afhængighedsproblemer. Du vil da få
en delliste med de relevante pakker, så du kan udrede problemerne.
Du bør læse listen med taster og forklaringerne på det viste.
Der er en del skærmhjælp til rådighed. Brug den endelig - tryk '?'
til hver en tid for at få hjælp.
Når du har foretaget dine valg, kan du trykke <retur> for at bekræfte dine
ændringer eller 'X' for at afbryde uden at gemme ændringerne. Et
endeligt tjek for konflikter og afhængigheder vil blive foretaget
- her kan du igen komme ud for at få en delliste.
Tryk mellemrum for at forlade hjælpen og gå til listen.