pppconfig er et interaktivt, menudrevet værktøj, der hjælper med at sætte
en opkalds-ppp-forbindelse op. Den understøtter godkendelsesmetoderne
PAP, CHAP og chat. Den benytter de almindelige pppd-opsætningsfiler. Den
forbinder dig ikke til din internetudbyder, men sætter blot dit system op,
så du kan gøre dette med et værktøj såsom pon. Den kan finde dit modem og
sætte ppp op til at benytte dynamisk dns, flere udbydere og automatisk
forbindelse (demand dialing).
Før du kører pppconfig, skal du vide hvilken form for godkendelse, din
udbyder kræver, det brugernavn samt adgangskode, de vil have, at du bruger
samt det telefonnummer, du skal ringe op til. Hvis de kræver, at du bruger
chat-godkendelse, skal du også kende de logind- og adgangskodeprompter og
alle andre prompter og svar, der kræves for at logge på. Hvis du ikke kan
få disse oplysninger fra din udbyder, kan du prøve at kalde op med minicom
og arbejde dig gennem proceduren indtil du modtager det nonsens, der
indikerer at ppp er blevet startet i den anden ende.
Da pppconfig foretager ændringer i dit systems opsætningsfiler, skal du
være logget på som administrator (root) eller bruger sudo for at køre det.